En svær øvelse

Work-life-balance handler om at skabe ligevægt mellem dit arbejde og privatliv. På papiret lyder det nemt, men har du ambitioner og høje mål for dine professionelle præstationer og samtidig forsøger at være rigtigt til stede i dit privatliv, kan det være en svær øvelse. Heldigvis er både arbejdspladser og os som individer blevet bedre til at tale om det, og i dag anerkendes det, at balancen er vigtig.

Arbejdsliv og performance

Hvorfor er work-life-balance så vigtigt?

Der er mange grunde til, at work-life-balance er vigtigt. Balancen er kort sagt med til at sikre, at du har det godt. At du trives både professionelt og privat. Og at du kan være der for de mennesker, der betyder noget for dig.

Er du i en situation med ubalance, kan du opleve alt fra søvnproblemer, irritabilitet og koncentrationsbesvær til fysiske symptomer som oppustethed og ubehag i maven. Mange af disse symptomer ses i øvrigt også ved stress. Du kan undgå at nå dertil, hvis du har fokus på work-life-balance.

Afstres og find balance

Ta’ et skridt – eller to – i den rigtige retning

Det ville være genialt, hvis der fandtes en entydig metode til at finde balancen mellem arbejde og fritid, men det kan vi desværre ikke tilbyde. Der findes ingen opskrift på, hvordan du finder den perfekte work-life-balance, men vi har mere end en håndfuld tips klar til dig:

  • Vær opmærksom på, at mange timer på jobbet er ikke lig med, at du er produktiv, ligesom det også kan påvirke din kreativitet
  • Undersøg, om du har mulighed for fleksibilitet i dit arbejde, fx i form af hjemmearbejde, fleksible mødetider mv.
  • Vær klar i spyttet omkring dine grænser mellem arbejdstid og fritid
  • Prioriter dit helbred højt og fokuser på god søvn og sund og varieret kost, med tilstrækkeligt med vitaminer og andre næringsstoffer evt. kosttilskud
  • Dyrk sport og få gerne pulsen op – eller dyrk yoga og meditation og få pulsen ned
  • Værn om dit sociale liv, se dine venner og tal om både det alvorlige og det sjove
  • Vær til stede, når du er sammen med din familie – det gør dig glad
  • Søg hjælp, hvis du har brug for det

En god mavefornemmelse

Skab glæde i hverdagen

Det lyder banalt, men glæde i hverdagen og i dit liv er magisk. Når du bliver blot en anelse ældre, kan du se tilbage på dit liv med et smil på læben – fremfor irritation over, hvorfor du arbejdede så meget. Der vil selvfølgelig altid være perioder dit liv, der er svære, og hvor du ikke oplever samme fornemmelse af lykke og overskud. Men med en god balance mellem arbejde og fritid, får du noget at glæde dig over.

Huskelisten til work-life-balance
  • Det er okay at sige nej indimellem - både arbejdsmæssigt og privat
  • Dit job definerer ikke, hvem du er – sørg for at have andre ting i livet end arbejdet
  • Deltag i diverse aktiviteter og vær sammen med mennesker, som giver dig energi
  • Tal med dine venner og lyt – det er inspirerende at høre, hvad og hvordan andre gør